Forbrugsvarer og
Detailhandel

Med en omsætning på over 400. mia. kr. årligt udgør den danske detailbranche en betydelig del af Dansk økonomi. Ifølge Dansk Erhverv agerer sektoren desuden arbejdsgiver for over 230.000 danskere og bidrager således til at sikre Danmarks vækst og velstand. Udover at have en nøglefunktion for Dansk økonomi, sikrer branchen, at danskernes hverdag kan fungere ved at forsyne forbrugerne med alt fra dagligvarer og fødevarer til elektronik, interiør og tøj.

Når det kommer til rekruttering, skiller detailbranchen sig ud. I modsætning til mange andre brancher, hænger detailbranchen sig typisk ikke i uddannelsestitler, men i stedet anses personlige egenskaber og evnen til at være serviceminded, som det centrale. Det er altså en branche, der rekrutterer bredt, hvorfor den i høj grad også tiltrækker personer, for hvem det ellers kan være vanskeligt at få adgang til arbejdsmarkedet.

Eftersom at branchen beskæftiger både faglærte og ufaglærte, starter mange unges arbejdsliv netop her. Dansk Erhverv anslår således, at mere end 50% af alle ansatte i branchen er under 30 år. Det er tilmed en branche, som på forholdsvist kort tid giver mulighed for at gøre karriere til dem, der evner at skabe resultater. Branchen formår desuden selv at uddanne en betydelig del af deres ansatte.

 

 

 

 

Detailvirksomheder der er på forkant, vinder i sidste ende

Som følge af digitaliseringen og den fortsatte teknologiske udvikling, har den danske detailbranche været nødsaget til at følge trop og omstille sig, for ikke at blive overhalet indenom af de store internationale internethandelsvirksomheder. I takt med at onlinehandel bliver mere og mere normalt, ændrer danskernes forbrugsmønstrer sig. Det betyder, at der konstant stilles højere krav til butikkerne, som er i overhængende fare for at falde igennem, hvis ikke de formår at udnytte digitaliseringen og levere en god onlineoplevelse – ikke blot på deres hjemmeside, men også på diverse sociale medie kanaler.

Specielt de sociale medier har en afgørende betydning for resultaterne på bundlinjen og kan have stor positiv betydning for de virksomheder, som formår at udnytte medierne fulde potentiale indenfor salg, branding, samarbejde og dialog med kunder. Her er det især relevant at nævne opblomstringen af kommercielle samarbejder med influencere, som mange detailvirksomheder har gavn af at bruge som et led i deres marketingsstrategi. Modsat traditionel markedsføring kan det rette influencersamarbejde nemlig ramme et større og mere målrettet publikum, hvilket i bedste fald skaber awareness omkring brandet, øger salget og sætter virksomheden et skridt foran konkurrenterne.

 

 

selective focus photography of hanged clothes

Rekruttér digitale og omstillingsparate medarbejdere, og skab mere værdi

Det er ikke kun internetgiganterne og den teknologiske udvikling, der udfordrer branchen. Coronakrisen har også spillet en afgørende rolle i, at omstillingen til onlinesalg er accelereret. En rapport fra Nets viser, at den danske befolkning tilsammen handlede online varer for 57,6 milliarder kroner i 2020. Det svarer til en stigning på næsten 15% i forhold til året før, en stigning, som til dels er et resultat af Coronakrisens nedlukninger og befolkningens frygt for smitte. Ifølge Nets kan en del af udviklingen desuden forklares ved, at en stor del af de danske forbrugere har fået øjnene op for den bekvemmelighed, der ligger i online-handel. Endvidere har mange forbrugere gennemskuet, at konkurrencen om kunderne på nettet betyder, at der typisk er penge at sparre online.

Det er altså en branche, der står overfor en lang række udfordringer, udfordringer som virksomhederne og medarbejderne i branchen skal være rustet til at kunne imødekomme. Dette kræver erfaring med at håndtere spørgsmål, der spænder fra strategi og styring til omsætningsvækst, omkostningseffektivitet og håndtering af “dårlige aktiver”. Endvidere må vigtigheden af rigtige medarbejdere, der har de rette faglige kompetencer og ambitioner, ikke negligeres.

I MINDWEISS har vi derfor gennem mange år bistået kunder i sektoren ”Forbrugsvarer & Detailhandel” med organisationsudvikling og rekruttering af både ledere og specialister for løbende at sikre, at de er på forkant med den konstante udvikling og efterspørgsel. Vi har bistået virksomheder med rekruttering til stillinger indenfor en bred vifte af discipliner, bl.a. salgsdirektører, eksportchefer, salgsledere og CFO-stillinger. Vores kundeportefølge tæller bl.a. virksomheder som Stine Goya, Masai, Birger Christensen, Day Birger et Mikkelsen, BabySam og Rabens Saloner.

 

 

Forbrugsvarer og Detailhandel

Vi er generalister i en verden af specialister

 

Som konsulenthus er vi generalister, der arbejder på tværs af brancher. Det er ikke branchen, der definerer vores tilgang til en opgave, men den unikke metode, vi har udviklet. Vores rolle er at klargøre kulturen i organisationen til at implementere og eksekvere den nye strategi og oversætte denne til direkte adfærd i virksomhedens hverdag. Det handler om at skabe en ny æra på fundamentet af den.

Kontakt os for at høre mere