De bedste ledere har en smitsom positiv energi

Af Cecilie Rosentoft
Marketingkoordinator, MINDWEISS A/S

 

I århundreder har forskere og ledere forsøgt at afdække hemmeligheden bag succesfuldt lederskab. En gruppe forskere fra HBR[1] har undersøgt dette emne og konkluderet, at den vigtigste forudsætning for succesfuldt lederskab hverken er charme, indflydelse, magt, personlighed, tiltrækningskraft eller innovativ genialitet. Ifølge forskerne er der en faktor, som overgår alle de ovenstående, nemlig: positiv relationel energi.

 

I deres arbejde med positiv ledelse, som bl.a. omfatter interviews med tusindvis af ledere og medarbejdere, har de undersøgt mennesker i forhold til deres netværk af relationer i fællesskaber, organisationer og familier. Her har de observeret, at visse relationer inden for disse netværk har en ekstraordinær positiv effekt på livskvaliteten og motiverer til bedre præstationer. Særligt er der ofte én person i midten af disse netværk, som står for størstedelen af den positive udvikling og trivsel for alle de andre. Disse personer kalder de for positive energigivere.

 

Ved at opløfte andre gennem autentisk, værdibaseret ledelse ender lederen ofte med at løfte både sig selv og organisationen

Du har uden tvivl mødt positive energigivere i løbet af din karriere – mennesker, der udstråler energi og entusiasme, og som lyser op i et rum, når de træder ind.

Ledere, der er kan betegnes som positive energigivere, formår at lede autentisk og værdibaseret, hvilket resulterer i øget trivsel og ydeevne blandt medarbejderne. De er rollemodeller og viser dyder som tilgivelse, medfølelse, ydmyghed, venlighed, tillid, integritet, ærlighed, generøsitet, taknemmelighed og anerkendelse. Ifølge artiklen, har positive energigivere en positiv effekt på både den organisatoriske ydeevne og trivsel, og de bidrager til at reducere medarbejderomsætningen.

Forskerne hævder også, at den positive relationelle energi er selvforstærkende, hvilket adskiller den fra den fysiske, mentale og emotionelle energi, som typisk udmatter os, og kræver at vi lader op igen på den ene eller anden måde.

Vi bliver altså sjældent udmattede af at være omkring mennesker, som vi har en god og støttende relation til. Det betyder, at ledere, der formår at fremme relationel energi, har en så stærk fordel, at de evner at vende fejlslagne virksomheder, løse tilsyneladende håbløse situationer og genoplive frakoblede og udbrændte medarbejdere.

 

Kan din virksomhed klare sig uden ledere, der er positive energigivere?

I en tid med stor usikkerhed, hvor der er omfattende mængder opsigelser, stor konkurrence om de gode kandidater og problemer med at fastholde medarbejdere, har det aldrig været vigtigere at investere i ledere, der er positive energigivere. Disse ledere har en positiv indvirkning på medarbejdernes præstationer, bringer innovation ind i projekterne og højner trivslen i organisationen, samtidig med at de har gode relationer til alle medarbejdere.

 

Hvis du ønsker, at din virksomhed skal klare sig godt i denne tid med omfattende opsigelser og stor konkurrence om de bedste kandidater, er det derfor en rigtig god idé at have positive energigivere i din ledergruppe. Disse ledere vil kunne skabe en positiv energi i organisationen, der kan tiltrække og fastholde medarbejdere og bidrage til virksomhedens succes på lang sigt.

Vi kan hjælpe dig med at rekruttere eller udvikle din positive energigiveende leder:

Kontakt os for at høre mere

 

 

[1] https://hbr.org/2022/04/the-best-leaders-have-a-contagious-positive-energy