Cloud Solution Architects

Ansøgningsfrist: 31-05-2024

På vegne af vores kunde, UNIT IT, søger vi Cloud Solution Architects der skal være med til at løse tekniske udfordringer for virksomhedens kunder. Som Cloud Solution Architect vil du drive og assistere virksomheder med implementering og optimering af cloudinfrastrukturer. Du vil således fungere som rådgiver for egen kundeportefølje og vejlede i forhold til cloudbehov og mål.


 


Som Cloud Solution Architect vil dine hovedansvarsområder omfatte:


 


  • Samarbejde med kundernes interessenter for at forstå forretningsmål og behov, samt at udvikle en strategi for cloud-adoptionsplanlægning
  • Bidrage aktivt til den fortsatte udvikling af “Cloud”, herunder processer, teknologier og værktøjer
  • Bidrage aktivt til hvorledes Unit IT’s kunder bedst udnytter mulighederne i Cloud på en sikker og standardiseret måde, herunder udvikling og beskrivelse af nye services
  • Kan analysere cloudinfrastrukturen for at identificere områder, hvor ressourcer kan optimeres
  • Kan skabe og implementere strategier til at optimere brugen af cloudressourcer og minimere omkostninger for kunderne
  • Automatisere processer og implementere skaleringsteknikker for at sikre effektiv udnyttelse af cloudressourcer
  • Deltage i kundemøder, herunder lytte til kundens behov og analysere disse. På baggrund af dette udarbejde arkitektur/design
  • Deltage i transitioner af kundeløsninger og sikre kontrolleret implementering
  • Have en udførende rolle under implementeringsprojekter
  • Proaktiv sikre et godt samarbejde på tværs af øvrige teams


 


I arbejdet med ovenstående områder vil du være ansvarlig for hele processen, fra presales til udførelse af opgaven. Derfor forventes det, at du aktivt kan bidrage til at udnytte fordelene ved cloud computing, herunder skalerbarhed, fleksibilitet og omkostningseffektivitet. Ved at være nærværende i din tilgang sikrer du, at du forstår og opfylder kundernes aktuelle behov og leverer skræddersyede løsninger til dem.


 


Solidt erfaringsgrundlag og entusiasme for den fulde proces


Vi forestiller os, at du er en erfaren konsulent med 3-5 års relevant erfaring fra lignende stilling, uanset uddannelsesmæssig baggrund. Relevante certificeringer vil være en fordel, men er ikke et krav. Vigtigst er solid teknisk ekspertise og dybdegående kendskab til Microsoft Azure cloudteknologier. Du skal have dokumenteret erfaring med implementering og optimering af cloudinfrastruktur samt en bred forståelse for sikkerhedsaspekterne ved Cloud.


 


Du er selvkørende og ønsker ejerskab over egne kunder og projekter, og bliver dermed kundens vigtigste cloud-rådgiver. Stillingen repræsenterer en unik mulighed for dig, der trives i et dynamisk miljø og finder motivation i tæt kundekontakt. Det er afgørende at være proaktiv og klar til at håndtere udfordringer. Virksomheden tilbyder et omfattende udvalg af muligheder for certificeringer og efteruddannelse.


 


Om UNIT IT


Unit IT har hovedkontor i Middelfart og yderligere fem lokationer i henholdsvis Århus, Kolding, Sønderborg, Odense og Ballerup. Unit IT tilbyder en omfattende portefølje af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og offentlige cloud-løsninger samt specialistviden inden for Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Unit IT søger Cloud Solution Architects til deres kontorer i både Ballerup og Kolding.


Som en del af den danske, familieejede koncern United Shipping & Trading Company (USTC), indgår Unit IT i en mangfoldig række af virksomheder inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT, bæredygtig energi, miljø & genbrug. Koncernen er desuden repræsenteret i 40 lande med flere end 4.300 ansatte.


Samarbejdsglæde, passion og ansvarlighed prioriteres hos virksomheden, hvor medarbejderne er en del af Unit IT for at skabe en forskel for kolleger, kunder og kandidater.


 


For mere information se desuden: https://unit-it.dk


 


Søg stillingen


Har vi fanget din opmærksomhed? Så hører vi meget gerne fra dig. Du søger stillingen ved at følge linket Søg stillingen og indsende dit CV. Ansøgere vurderes løbende. Vi ser frem til at læse dit CV.

Søg stilling