Udvikling

Et udviklingsforløb i MINDWEISS A/S bygger på grundtanken bag Building Leadership®, en ledelsesfilosofi udviklet på baggrund af en meget omfangsrig analyse, der både kvantitativt og kvalitativt har afdækket kompetencerne hos mere end 1.000 ledere i over 150 forskellige virksomheder.

I analysen har vi afdækket og belyst de ledelsesmæssige, faglige og sociale kompetencer, og vi fandt ud af, hvad der gør de bedste ledere bedre, og hvilket udbytte det har givet deres virksomheder.

Derudover hviler Building Leadership®, på mange års erfaringer og ikke mindst indsamling af empiri i litteraturen såvel som i et bredt udsnit af nationale og internationale virksomheder.

Med Building Leadership® tager vi afsæt i lederens naturlige personlighed, hvor de mindre udviklede sider fremelskes og dermed skaber en mere “hel” leder. Herved frembringes de bedste styrker i lederen og ikke mindst i medarbejderne.

Vi har stor respekt for den virksomhed, vi træder ind i, og vi tager altid udgangspunkt i virkeligheden, således at vores indsats tilpasses organisationens aktuelle behov, ønsker og udfordringer. Det er sådan, vi ændrer nuet, og for at være sikre på, at vi alle er enige om retningen, sætter vi konkrete mål for processen i samråd med ledelsen og følger løbende op undervejs.

Vi rådgiver ledergruppen og arbejder med individuelt tilpassede forløb for den enkelte leder, og vi gennemfører målrettede udviklingsprogrammer for den enkelte medarbejder, for teamet og for organisationen som helhed, så alle arbejder mod samme mål og med udgangspunkt i fælles værdier, holdninger og normer.

Herved sikrer vi, at alle er rede til at gå det ekstra stykke for at skabe den ønskede forandring.