Stærk profil til bank- og finansieringsret

For vores kunde, Bech-Bruun, søger vi en stærk profil til bank- og finansieringsret. Er du blandt de bedste inden for dit felt? Er du ambitiøs, og kan du lide at have travlt? Og har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø og være en del af et ungt team i en afdeling i udvikling? Så er det måske dig, Bech-Bruun har brug for til deres kontor i København.

 

Dine opgaver

I afdelingen for Bank, Børs & Rekonstruktion søger Bech-Bruun en ny kollega inden for specialet Bank & Finans. Du kommer til at rådgive på højeste niveau i danske og internationale lånesager, hvor klienterne tæller noterede og ikke-noterede virksomheder, banker og private equity-fonde, såvel som ledende danske og internationale aktører på det finansielle marked.

 

Du kommer blandt andet til at rådgive om:

  • Internationale lånetransaktioner
  • Akkvisitionsfinansiering
  • Projektfinansiering, herunder vedvarende energi
  • Aktivfinansiering, herunder fast ejendom, fly, tog og skibe
  • Obligationsudstedelser
  • Leasing af store aktiver
  • Finansielle instrumenter

 

I samarbejde med Bech-Bruuns børsretspecialister kommer du desuden til at rådgive om sager i krydsfeltet mellem specialerne, herunder debt capital markets og regulatoriske forhold i relation til långivning.

 

Din profil

Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. og er blandt de bedste, gerne advokat med et til tre års anciennitet. Din profil er stærk finansieringsretlig, og du har relevant erhvervserfaring fra for eksempel et advokatfirma eller en bank.

 

Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for, at dine opgaver bliver løst. Du er grundig, effektiv og bevarer overblikket, og du formulerer dig godt på både dansk og engelsk. Som person er du ambitiøs og resultatorienteret, og du trives med en travl hverdag, hvor der bliver stillet store krav til dig. Derudover har du gode samarbejdsevner, er fleksibel og har et godt humør.

 

Vi tilbyder

Bech-Bruun er en af Danmarks førende advokatvirksomheder med kontorer i København, Aarhus, Shanghai og New York. De har høje ambitioner, flad struktur og en uhøjtidelig omgangstone. Hos Bech-Bruun får du faglige udfordringer, som du altid kan vende med inspirerende og engagerede kolleger.

 

Bech-Bruun har et ambitiøst uddannelsesprogram i deres eget Bech-Bruun Academy, som sikrer, at du løbende udvikler dine faglige og personlige kompetencer, herunder et skræddersyet ledelses- og uddannelsesprogram for deres advokater. Du tilbydes også en række attraktive personalegoder, som for eksempel pensionsordning, sundhedsforsikring, massageordning og forskellige sportslige, sociale og kulturelle tilbud.

 

Søg jobbet

Synes du, at jobbet lyder spændende, og passer profilen på dig, hører vi meget gerne fra dig. Du søger jobbet ved at sende din ansøgning med CV og eksamensbeviser til Head of Research i MINDWEISS A/S, Julie Sommer på mail: js@mindweiss.com. Har du spørgsmål til jobbet, er du ligeledes velkommen til at kontakte Julie Sommer på 60 13 91 08.

 

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Arbejdssted: København

Virksomhed: Bech-Bruun

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Vil du vide mere om hvordan du kan udvikle din virksomhed?