Key Account Manager

På vegne af vores kunde, en innovativ IT-virksomhed i Københavnsområdet, søger vi en Key Account Manager med ansvar for udvikling og fastholdelse af egne kundeporteføljer. Du bliver del af et fagligt stærkt team i en virksomhed, der oplever markant vækst.

 

Fokus på udvikling

Vores kunde står overfor en ekspansion til vores nordiske nabolande og søger derfor en erfaren Key Account Manager, der kan arbejde selvstændigt med udvikling af egne kundeporteføljer. Du vil ligeledes være ansvarlig for at opdyrke nye kunder, hvilket gør dig til én af nøglepersonerne i en progressiv salgsstrategi og -mål. Stillingen er nyoprettet, og der er en unik mulighed for at sætte dit eget præg på denne, da udviklingsmulighederne i høj grad afhænger af din motivation, energi og evner til at byde ind med innovative idéer og strategier.

 

Stillingen indeholder

  • Opsøgende salg til nye kunder.
  • Udvikling af eksisterende kundeporteføljer.
  • Kundepleje og mersalg.
  • Udarbejdelse af operationelle salgsstrategier.
  • Segmentering af markedet.
  • Analyse af kundernes behov og rådgivning omkring løsninger.
  • Udarbejdelse af tilbud og opfølgning på disse.

 

Den ideelle kandidat

  • Har 4-5 års erfaring som Key Account Manager – gerne fra IT-branchen.
  • Er ekstrovert og trives med salgs- og relationsarbejde.
  • Kan begå sig på svensk, norsk og engelsk.
  • Tænker strategisk og innovativt.
  • Er ambitiøs og proaktiv.

 

Du vil få et alsidigt og selvstændigt job med et solidt teknisk bagland i tæt samarbejde med sjove og superdygtige kollegaer, hvor der er højt til loftet, godt sammenhold og hvor successer bliver fejret. Der er kort vej fra beslutning til handling, og du får rig mulighed for at føre dine kreative idéer ud i livet. Du planlægger selv og tager ansvar for din tid, ligesom du får gode ansættelsesvilkår. Din base bliver i Københavnsområdet, og du må forvente 5-6 rejsedage månedligt.

 

Sådan søger du stillingen

Du søger stillingen ved at fremsende motiveret ansøgning og CV til PA & Researchansvarlig i MINDWEISS A/S, Julie Sommer på js@mindweiss.com.

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Arbejdssted: Københavnsområdet

Virksomhed: Anonym

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Vil du vide mere om hvordan du kan udvikle din virksomhed?