Admission Manager

Vil du være med til at etablere netværksgrupper for ledere og specialister og udvikle dansk erhvervsliv? For vores kunde, F5, søger vi flere Admission Managers til deres stærke salgsteam.

 

Dit nye job

F5 er en af de førende leverandører af professionelle netværksgrupper til toppen af dansk erhvervsliv. Hos F5 Networking fokuserer de på at drive faglige netværksgrupper bestående af ledere og specialister. F5 blev stiftet i 2013 og har lige siden haft kontinuerligt vækst. I dag er F5 repræsenteret i Danmark, Sverige og Holland, med mere end 100 passionerede kollegaer og bliver en del af en inspirerende, ambitiøs og social kultur.

 

I F5 går de efter at være de dygtigste, og de gør det sammen. De tror på, at de rigtige beslutninger træffes i fællesskab i kraft af den inspiration, sparring og indsigt, man får fra andre. De tror på samarbejde på tværs af fagligheder, og de er nysgerrige – på personlig udvikling, hinanden og på fremtiden.

 

Plads til ambitioner

Du skal være med til at opbygge F5s netværksgrupper og skabe relationer til toppen af dansk erhvervsliv. Du kommer ind i en organisation med fokus på din succes, og F5 gør, hvad de kan, for at du har de optimale rammer, et inspirerende og udviklende miljø samt klart definerede mål for at nå dertil.

 

Din nye rolle indebærer:

  • at tage telefonisk kontakt til ledere og specialister for at etablere den første dialog
  • at skabe relationer til potentielle medlemmer med afsæt i høj faglighed og professionalisme
  • at du formår at opfange ønsker fra medlemmer og videreføre disse til værdifulde løsninger af produkterne
  • at du deltager på netværksmøderne for både at fastholde relationen og sikre en høj faglig udvikling på niveau med medlemmerne

 

Hvem er du

Vi søger dig, der er en udpræget ”hunter”. Du motiveres af jagten på det gode salg og af en målrettet, planlagt og struktureret indsats, der bidrager til, at du lykkes med dét.

 

Vi søger dig der:

  • kommer med energi og en udpræget professionalisme
  • har erfaring fra værdiskabende salg, og dét at afdække og aktivere behov hos kunden
  • besidder et ambitiøst og nysgerrigt mind-set og en resultatorienteret tilgang
  • er en velformuleret ‘people person’ med gennemslagskraft
  • synes, at KPI’er er en drivkraft og en succesfaktor

 

Du bliver en del af
I F5 får du som medarbejder hver dag ny viden, så du i fællesskab med dine kollegaer, kan bidrage til udviklingen af hinanden og det danske erhvervsliv.

  • et inspirerende og professionelt miljø med personlig udvikling og skræddersyet læringsforløb
  • muligheden for at opbygge et stærkt netværk og tilegne dig nye kompetencer og perspektiver
  • gode medarbejderforhold, sundhedspakke, frokostordning og pension m.m.

 

Søg stillingen

Du søger stillingen ved at fremsende motiveret ansøgning samt CV til PA & Head of Research hos MINDWEISS A/S, Julie Sommer på mail: js@mindweiss.com

 

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Arbejdssted: København NV

Virksomhed: F5

Tilmeld dig vores nyhedsbrev


Vil du vide mere om hvordan du kan udvikle din virksomhed?