Ansøgningsfrist: 30-06-2025
På vegne af TÜV SÜD Domutech A/S søger vi en erfaren VVS-ingeniør med stærke rådgivningskompetencer og interesse for bygningssyn og installationsteknik. Du bliver en del af en virksomhed i vækst og får en nøgleposition, hvor du er med til at sikre høj faglig kvalitet og værdiskabende teknisk rådgivning ved besigtigelse, vurdering og renovering af bygninger.
Dit udgangspunkt bliver kontoret i Carlsberg Byen i København, hvor du bliver en del af et dedikeret og tværfagligt team, der kombinerer høj faglighed med en fleksibel hverdag.
Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:
- Teknisk gennemgang og vurdering af VVS-installationer i forbindelse med tilstandsrapporter, due diligence og eftersyn m.v.
- Udarbejdelse af tekniske notater og faglige vurderinger
- Rådgivning om vedligeholdelse, renovering og optimering af installationer
- Samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper, herunder ingeniører, bygningssagkyndige og energirådgivere
- Kvalitetssikring og dokumentation i forbindelse med inspektionsrapporter
Din nærmeste leder bliver Simon Stoltze, COO for B2B-forretningen i TÜV SÜD Domutech. Simon står for en flad struktur, tydelig retning og et arbejdsmiljø baseret på tillid, sparring og stærkt samarbejde – både fagligt og socialt.
Erfaren teknisk rådgiver med VVS-baggrund
Vi forestiller os, at du er uddannet VVS-ingeniør eller maskinmester med solid erfaring inden for installationsteknik og bygningsgennemgang. Du har måske en baggrund fra rådgiverbranchen eller har arbejdet med VVS-tilsyn, eftersyn og renoveringsprojekter. Du formår at omsætte din tekniske viden til værdifuld rådgivning – og du kommunikerer klart og professionelt, både skriftligt og mundtligt.
Du har erfaring med besigtigelser og vurdering af bygningers installationer samt et indgående kendskab til gældende regler og standarder inden for VVS og bygningsinstallationer. Derudover har du stærke IT-kompetencer og en struktureret tilgang til dokumentation, hvilket sikrer, at du leverer teknisk gennemarbejdede løsninger af høj kvalitet.
Nysgerrig, kvalitetsbevidst og samarbejdsorienteret
Du er nysgerrig af natur og har en skarp sans for kvalitet og detaljer. Du arbejder selvstændigt og trives i en rolle med både ansvar og frihed. Det motiverer dig at skabe overblik og finde løsninger – og du ser værdien i et stærkt, tværfagligt samarbejde. Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone.
Om
TÜV SÜD DOMUTECH A/S er Danmarks førende virksomhed inden for besigtigelse af ejendomme. Virksomheden er et landsdækkende ingeniørfirma med over 200 medarbejdere fordelt på afdelinger i København og Aarhus. Teamlederstillingen er placeret på hovedkontoret i Carlsberg Byen, København, hvor du bliver en del af et engageret og tværfagligt miljø med høj faglighed og stærkt fællesskab.
Arbejdskulturen er præget af åbenhed, tillid og en uformel tone, hvor humor er en naturlig del af hverdagen. TÜV SÜD Domutech tror på, at gensidig respekt og ansvarlighed skaber de bedste rammer for både trivsel og resultater.
Ansøg
Lyder ovenstående som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg jobbet” i denne annonce og uploade dit CV. Vi lægger vægt på dine kompetencer, kvalifikationer og ambitioner – derfor opfordrer vi dig til at undlade årstal, billede, nationalitet og civilstand i dit CV.
Søg stilling