Teknisk Presale

Ansøgningsfrist: 29-12-2023

 


På vegne af vores kunde, Wireless Logic Nordic A/S, søger vi en dygtig og kommercielt orienteret teknisk Presale. I denne rolle får du ansvaret for at opretholde en førende position inden for de seneste sikkerhedsløsninger, lukkede netværk og IT-løsninger samt sikre, at virksomheden forbliver i front med hensyn til de seneste regulativer og direktiver. Du vil spille en central rolle i hele salgsprocessen og rådgive kunder på både et teknisk og strategisk niveau.


 


Stilling repræsenterer en attraktiv mulighed for at blive en del af vores vækstende virksomhed, som har et solidt omdømme i branchen.


 


 


Dine ansvarsområder som teknisk Presale omfatter:


 


  • Opfølgning af møder og løbende dialog med kunder og sælgere
  • Sparring internt i salgsafdelingen
  • Daglig dialog med kunder
  • Teknisk rådgivning og produktpræsentation
  • Overvågning af markedsudvikling og konkurrencesituation
  • Forståelse af kundens forretningsbehov
  • Levering af klare og overbevisende præsentationer
  • Udformning af tekniske dokumenter og tilbud
  • Håndtering af købsprocessen og projektledelse
  • Opretholdelse af gode kundeforhold og kundesupport
  • Analyse af data og beslutningstagning
  • Samarbejde med salgsteamet og interne afdelinger


 


Derudover vil du have et tæt samarbejde med det tekniske supportteam, hvilket vil medføre en betydelig overlapning i arbejdsopgaverne.


 


 


En hybrid profil med frihed og ansvar


Du vil referere direkte til CEO, Steen Lenzing, og være en del af et dedikeret team på 14 medarbejdere. Stillingen tilbyder en betydelig grad af frihed og ansvar, inklusiv muligheden for at arbejde remote med flere hjemmearbejdsdage om ugen.


 


 


Solid erhvervserfaring indenfor IT-infrastruktur


For at trives i denne stilling forventer vi, at du repræsenterer mindst 5 års erhvervserfaring inden for IT-branchen. Derudover forventes det, at du besidder teknisk viden og har erfaring med IT-infrastruktur.


 


 


Alsidig kandidat, der trives i et selvstændigt job med kundekontakt


På det personlige plan søger vi en kandidat med stærke kommercielle evner, da stillingen indebærer daglig kontakt med kunder og levering af enestående kundeservice. Du bør være komfortabel med en dynamisk arbejdsdag, håndtering af flere opgaver samtidig og være fleksibel over for afbrydelser i løbet af arbejdsdagen.


 


 


Om Wireless Logic Nordic A/S


Wireless Logic Nordic A/S, tidligere kendt som SimService A/S, blev etableret i 2006 og blev i 2015 opkøbt af Montagu Private Equity, en førende global private equity-virksomhed. Virksomheden er specialiseret inden for M2M & IoT og tilbyder kommunikationsløsninger og rådgivning, hvor deres mål er at fremme danske virksomheders brug af M2M-kommunikationsløsninger for at skabe øget konkurrenceevne og operationelle fordele for kunder globalt. Wireless Logic Nordic A/S har udviklet eget IoT-forbindelsesplatform, SIMPro, der giver global og lokal forbindelse på tværs af flere mobilnetværk og teknologier. Deres kundeportefølje spænder bredt og omfatter globale OEM’er, systemintegratorer, løsningsleverandører, applikationsudviklere, blue-chip virksomheder og nystartede virksomheder.


 


 


Søg jobbet


Lyder ovenstående som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig! Du søger jobbet ved at klikke på knappen Søg jobbet i denne annonce og uploade dit CV. Vi behandler ansøgninger løbende.


 


 


Søg stilling


 


 

Søg stilling