Teamleder

Ansøgningsfrist: 27-06-2025

På vegne af TÜV SÜD Domutech A/S søger vi en erfaren teamleder til B2B-rådgivningsteamet. Du får en central rolle med ansvar for faglig kvalitet, økonomi og personaleledelse i en teknisk rådgivningsvirksomhed i vækst.


 


Med direkte reference til COO for B2B-forretningen bliver du en nøgleperson i at sikre både fremdrift i projekterne og trivsel i teamet.


 


 


Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:


 


  • Daglig ledelse og udvikling af et fagligt stærkt team på 3–5 medarbejdere

  • Sikrer fremdrift og kvalitet i projekteringsopgaver, fra opstart til aflevering

  • Skaber struktur og overblik i projektflow og processer

  • Fungerer som faglig sparringspartner i udvalgte projekter

  • Ansvar for økonomistyring og ressourcer i projekter, med fokus på lønsomhed og kvalitet

  • Ansvarlig for timesagsregistrering og løbende økonomiopfølgning


 


 


Din nærmeste leder bliver Simon Stoltze, COO for B2B-forretningen i TÜV SÜD Domutech. Han står for en flad struktur, tydelig retning og et arbejdsmiljø baseret på tillid, sparring og stærkt samarbejde – både fagligt og socialt.


 


 


 


Erfaren ingeniør med stærke ledelses- og projektkompetencer


Vi forestiller os, at du er uddannet civil-, diplom- eller akademiingeniør med speciale i renovering og istandsættelse. Du har 5–10 års erfaring fra rådgiverbranchen og minimum 5 års erfaring med personaleledelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til bygningsreglementet og erfaring med at udarbejde udbudsmateriale og arbejdsbeskrivelser. Derudover er det vigtigt, at du har stærke kompetencer inden for projektstyring og kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt.


 


 


 


Struktureret leder med menneskelig indsigt


Du trives med ansvar og motiveres af at lede og udvikle andre. Du arbejder struktureret og detaljeorienteret, og du bevarer overblikket – også når tingene går stærkt. Med en lyttende og empatisk tilgang formår du at skabe tillid og stærke relationer, og du møder dine omgivelser med en uformel stil og et glimt i øjet.


 


 


 


Om


TÜV SÜD DOMUTECH A/S er Danmarks førende virksomhed inden for besigtigelse af ejendomme. Virksomheden er et landsdækkende ingeniørfirma med over 200 medarbejdere fordelt på afdelinger i København og Aarhus. Teamlederstillingen er placeret på hovedkontoret i Carlsberg Byen, København, hvor du bliver en del af et engageret og tværfagligt miljø med høj faglighed og stærkt fællesskab.


 


Arbejdskulturen er præget af åbenhed, tillid og en uformel tone, hvor humor er en naturlig del af hverdagen. TÜV SÜD Domutech tror på, at gensidig respekt og ansvarlighed skaber de bedste rammer for både trivsel og resultater.


 


 


 


Ansøg


Lyder ovenstående som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig! Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg jobbet” i denne annonce og uploade dit CV. Vi lægger vægt på dine kompetencer, kvalifikationer og ambitioner – derfor opfordrer vi dig til at undlade årstal, billede, nationalitet og civilstand i dit CV.

Søg stilling