Price Managers

Ansøgningsfrist: 31-05-2021

På vegne af vores kunde, Forenede Service, søger vi to tal- og processtærke Price Managers til Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed. I denne rolle tilsikrer du konkurrencedygtige tilbud med vundne udbud til følge, hvorved du bidrager til udvikling af virksomhedens overordnede strategi og generelle positionering i markedet.


 


Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed


Som Forende Service’ nye Price Manager bliver du en vigtig del af salgsorganisationen, og det løbende arbejde med at tilsikre de bedst mulige tilbudsstrategier. I arbejdet med dette udarbejder du strategier, nøgletal, statistikker og analyser af priser vedrørende markedets nuværende situation og fremtidige udvikling til brug for opsætning af konkurrencedygtige tilbud. Dine overordnede ansvarsområder kan derfor sammenfattes til:


 


  • Udarbejdelse af prisforslag til kontrakter, der afgives tilbud på
  • Udarbejdelse af forslag til strategiske priser på udvalgte kontrakter
  • Udarbejdelse af forslag til ændringer af nøgletal og prisstrategier


 


Med udgangspunkt i overordnede ansvarsområder og med direkte reference til Salgs- og tilbudsdirektøren udarbejder du kalkulationer og nøgletal forud for tilbudsgivning, ligesom du kontrollerer alle beregninger og tilbudslister inden afsendelse af tilbud. Dertil kommer overlevering og gennemgang af beregninger med driftsorganisation efter tildeling af kontrakt, ligesom du udarbejder og udvikler nøgletal gennem Data-know-how.


 


Samtidig udarbejder og udvikler du prisstrategier for tilbudsgivningen samt analyser og statistikker af tildelinger, afslag og resultater i afdelingen. Du deltager i besigtigelser, udfører opmålinger og deltager i salgsbesøg, ligesom du opdaterer data i diverse systemer, producerer rapportering til ledelsen og supporterer dine kollegaer i salgsorganisationen.


 


Tal- og Processtærke Price Managers


Du kommer med min. 3-5 års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har opbygget solid erfaring med udbudsloven og udbudsprocesser præget af stramme. Dertil kommer et indgående kendskab til overenskomster samt forståelse for Indeksprisstigning samt evalueringsmodeller, herunder prismodeller, pointmodeller og procentmodeller i evaluering af tilbud til det offentlige. Du mestrer Microsoft Office og er superbruger af Excel, ligesom du er flydende i dansk og engelsk i skrift og tale.


 


Som person er du systematisk og disciplineret med en høj arbejdsmoral og et stort overblik. Du er udadvendt og kommunikerer ubesværet med kolleger såvel som kunder, ligesom du er selvstændig af natur, omstillingsparat og fleksibel. Endelig er du kendetegnet ved at være en proaktiv projektleder dit samarbejde med salgsorganisationen såvel som de øvrige stabs- og driftsafdelinger.


 


Om Forenede Service


Forenede Service er Danmarks største privatejede Facility Service virksomhed og tilbyder tjenester inden for serviceområderne, Rengøringsservice, Kokkenes Køkken – kantineservice, kontorservice samt Tjek – bygningsvedligeholdelse og arealpleje.


 


Forenede koncernen har siden starten i 1959 udviklet sig til en af Nordens førende servicekoncerner inden for områderne Facility Service og Health Care med fortsat ejerskab af familien Krogh. Forenede beskæftiger mere end 3.380 medarbejdere fra over 90 forskellige lande.


 


For mere information se desuden: www.forenede-service.dk


 


Søg jobbet


Passer ovenstående på din profil, hører vi meget gerne fra dig. Du søger jobbet ved at klikke på knappen Søg jobbet i denne annonce og uploade dit CV. Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling