Director of Professional Services

Ansøgningsfrist: 31-01-2022

På vegne af vores kunde, Adecco, søger vi en proaktiv, resultatorienteret og ambitiøs Director of Professional Services, som skal stå i spidsen for Adeccos tre overordnede forretningsområder; rekruttering, vikar og interim. Du kommer til at sætte retningen for, drive og lede forretningsområderne på et strategisk, taktisk og operationelt niveau.


 


Markedet vækster og du vil derfor få en central og afgørende rolle i udviklingen og forbedringen af de respektive forretningsenheder. Stillingen er en unik mulighed for at få indflydelse og sætte sit personlige præg på Professional Services, hos Danmarks førende bemandingsvirksomhed.


 


Som Director of Professional Services vil du, med direkte reference til virksomhedens CEO, Mickey Maymann, operere i spændingsfeltet mellem de strategiske, taktiske og operationelle aktiviteter. Du vil således tage aktiv del i at styrke det strategiske samarbejde i toppen og dermed bidrage til at opnå bedre resultater, på tværs af organisationen. Dine ansvarsområder kan sammenfattes til:


 


  • Ledelse af tre forretningsområder (rekruttering, vikar, interim). Herunder ledelse af de respektive ledere, hvor du aktivt arbejder mod at styrke både individuelle- og teampræstationer
  • At drive og udvikle salgsudviklingen i de tre forretningsområder i hhv. Øst og Vest, så der sikres fortsat vækst
  • Udvikling af strategier i samspil med resten af ledergruppen, så organisationen konstant udvikler sig i den ønskede retning


 


I forlængelse af ovenstående ansvarsområder har du det overordnede budgetansvar på et trecifret millionbeløb, og arbejder tæt sammen med Adeccos CEO og ledergruppe. Du bliver en betroet sparringspartner for den øverste ledelse i relation til den daglige drift såvel som virksomhedens forretningsudvikling, så der opnås større ledelseseffektivitet og vækst. I forlængelse heraf coacher og supporterer du den øvrige ledelse, så de alle kan nå deres budgetter. For at blive en succes i rollen er det afgørende, at du har et skarpt øje, der gør dig i stand til at identificere problemer i virksomhedens processer. I forlængelse heraf, er du løsningsorienteret og kommer med forslag til procesforbedringer. I stillingen balancerer du mellem kunder, kandidater og egne medarbejdere og sikrer, at alle områder løbende innoveres og udvikles.


 


Faglig kompetent og forretningsorienteret Director of Professional Services


Som Director of Professional Services kommer du formentlig med en relevant bachelor- eller kandidatuddannelse i business, økonomi, HR, ledelse eller lignende. Vigtigst er imidlertid, at du har 5-8 års ledelsesansvar fra branchen, hvor du har skabt synlige resultater inden for enten rekruttering, vikar eller interim. Endvidere er det afgørende, at du kan du håndtere stor kompleksitet og navigere i en innovativ organisation, der altid sigter efter at udvikle og forbedre sig.


 


Nysgerrig og dedikeret leder, med personlig gennemslagskraft


På det personlige plan, er du en erfaren og proaktiv leder, der igennem dit lederskab formår at skabe motivation og virkelyst. Du er tilmed resultatorienteret og ikke bange for at tage fat og, på eget initiativ, sætte gang i nye relevante aktiviteter. Du er favnende og inkluderende, men samtidig ærlig og ligefrem i din kommunikation, og kan håndtere relationer på alle niveauer. Din naturlige ansvarsfølelse og oprigtige interesse for ledelse udmønter sig i, at du har en coachende, støttende og tillidsbaseret tilgang til dine kolleger, og udviser en høj grad af anerkendelse for dem. Desuden værdsætter du i høj grad at arbejde i et dynamisk og åbent miljø med engagerede kollegaer, der brænder for det de laver. Endeligt er du idérig, nyskabende og nysgerrigt anlagt, og holder dig løbende ajour på markedstendenser.


 


Adecco tilbyder


Som Director of Professional Services hos Adecco bliver du en del af en virksomhed, som arbejder benhårdt på konstant at forbedre deres tilfredshed blandt kunder, kandidater og medarbejdere. 


 


Der hersker en særlig ånd og kultur hos Adecco, hvor passion og engagement for arbejdet, er motivationen og omdrejningspunktet for alt, hvad de gør. Adecco har en flad og uformel organisation med højt til loftet, så har du gode idéer og input, er der rig mulighed for at implementere nye initiativer, der kan være med til at forbedre hverdagen. Dagligdagen er som regel præget af et højt tempo, hvilket betyder, at man som medarbejder skal kunne trives i en hektisk hverdag. Når målene nås, er Adecco desuden gode til at fejre succeserne sammen.


 


Som Director of Professional Services hos Adecco bliver du en del af en virksomhed, som har mange sociale arrangementer, såsom Kick-off, teambuilding, afdelingsarrangementer samt vin-og ølsmagninger og fredagsbar, som er med til at styrke sammenholdet blandt medarbejderne.


 


Om Adecco


Adecco Danmark er en del af The Adecco Group, som er verdens største HR virksomhed inden for rekruttering, bemandingsløsninger, outplacement og vikarydelser. Worldwide beskæftiger Adecco Group mere end 33.000 medarbejdere dagligt og er repræsenteret i over 60 lande.


 


I Adecco Danmark er der 100 passioneret medarbejdere, der med stolthed kan sige, at i Danmark er de størst på deres marked. Det er de, fordi de arbejder under mottoet; ”vi kender mennesker” og tror på at ved at have mennesker i centrum, kan de levere den bedste service og match til både kunder og kandidater.


For mere information se desuden: www.adecco.dk


 


Søg stillingen


Du søger stillingen ved at følge linket Søg stillingen og indsende dit CV. Ansøgere vurderes løbende. Vi ser frem til at læse dit CV.

Søg stilling