Cyber Security Specialist

Ansøgningsfrist: 30-06-2021

På vegne af vores kunde, Sentia Danmark, søger vi en proaktiv og detaljeorienteret Cyber Security Specialist, som kan være med til at udbygge afdelingens kunnen indenfor it-sikkerhed og dermed bidrage til at hæve det tekniske niveau. Stillingen som Cyber Security Specialist er en unik mulighed for at blive en del af en af de hurtigst voksende managed cloud service providers i Nordvesteuropa.


 


Bliv en del af den førende generation


Sentia udvider lige nu deres it-sikkerhedsområde med en uafhængig gruppe, som har til formål at rådgive både organisation og kunderne. Til at løse den opgave har de brug for en ambitiøs specialist, der kan sætte sig ind i tekniske sikkerhedsaspekter og formidle nye løsninger og initiativer på tværs af organisationen. Som Cyber Security Specialist kommer du altså til at skabe en stærkere cybermodstandsdygtighed, med fokus på bekæmpelse af større og mindre it-sikkerhedsbrud.


 


Som Cyber Security Specialist kommer du til at udvikle og implementere politikker og procedurer, der sikrer informationssystemers troværdighed og tilgængelighed. Du får ansvaret for at beskytte data og netværk, ved at sikre at den nødvendige sikkerhedskontrol og måling er på plads, samt at foretage interne forsvarsaktioner. Rollen indebærer en god del praktisk arbejde, men er også en unik mulighed for at sætte struktur på arbejdsgangene og drive afdelingen fremad. Som Cyber Security Specialist kommer du desuden til at arbejde på tværs af afdelingerne og du skal derfor bidrage til, at det hele går op i en højere enhed. Sentia hjælper således med at skabe rammerne for din professionelle udvikling og sikrer dermed, at du har de nødvendige redskaber undervejs, så du hver dag kan udnytte dit fulde potentiale.


 


Dine ansvarsområder som Cyber Security Specialist Consultant kan sammenfattes til:

 


  • Omsætning af sikkerhedspolitikker til værdiskabende praktiske foranstaltninger
  • Rådgivning omkring og hjælp til at opbygge it-sikkerhedsarkitektur
  • Håndtering af både store og små utilsigtede it-sikkerheds hændelser
  • At assistere drift og projektteams i at adoptere sikkerhedsforanstaltninger
  • Threat-hunting i eksisterende miljøer


 


 


Teknisk go-getter, der har lyst til at vise sin ekspertise i udfordrende projekter


Sentia leder efter dig, som er nysgerrig, kan tage fat og brænder for arbejdet med it-sikkerhed. Du trives i et udfordrende og inspirerende miljø, hvor der er plads til at have det sjovt og du evner at drage fordel af at samarbejde med et team, som deler din passion for de

problemstillinger I beskæftiger jer med.


 


For at kunne løfte opgaven som Cyber Security Specialist er det imidlertid et krav, at du har et Microsoft perspektiv, og +5 års erfaring med at arbejde med it-sikkerhed, hvorfor du har stærke it-færdigheder og indgående kenskab til både hardware, software og netværk. Vi hænger os ikke i titler, men vi forestiller os, at du tidligere har arbejdet som IT-security specialist, IT security konsulent, eller at du har anden relevant baggrund indenfor it-sikkerhed. Det vigtigste er dog dine tekniske kompetencer, din erfaring med at løse komplekse opgaver relateret til it-sikkerhed, og dit mod på at løfte opgaven.


 


Du har desuden en dybtgående forståelse for hvordan hackere opererer, og evner at følge med i de konstante forandringer i den kriminelle cyberverden, ligesom du formår at opdage og udpege skrøbeligheder i it-infrastrukturer. Du arbejder fokuseret, har øje for detaljen, og formår at identificere styrker og svagheder ved it-systemer.


 


Dine certificeringer er ikke afgørende. Det er dog et plus, hvis du har opnået certificeringerne CompTIA Security+, CISM og CIISP.


 


Sentia tilbyder


Hos Sentia får du et spændende job i en international it-virksomhed med en flad struktur, hvor man arbejder med de nyeste teknologier og Cloud-netværk. Du kommer til at arbejde side om side med nogle af branchens dygtigste kollegaer, der står klar med faglig sparring på et højt specialiseret niveau, hvilket giver gode muligheder for faglig og personlig udvikling til gavn for dig og teamet.


 


Dertil kommer at Sentia er en god og social arbejdsplads, hvor man anerkender at succes opnås ved fælles indsats. Det indebærer et uformelt arbejdsmiljø med et stort fokus på medarbejdertrivsel bl.a. i form af en velfungerende medarbejderforening og en god kantineordning.


 


Om Sentia


Sentia er en international koncern med kommerciel tilstedeværelse i fire lande og 650 dedikerede medarbejdere. Sentia Danmark blev etableret i 2016 og fordeler sig på lokationerne Herlev, Glostrup, Odense og Århus. Virksomheden er førende inden for komplet håndtering af sikre cloudløsninger.


 


For mere information se desuden: www.sentia.dk 


 


Søg jobbet


Passer ovenstående på din profil, hører vi meget gerne fra dig. Du søger jobbet ved at klikke på knappen Søg jobbet i denne annonce og uploade dit CV. Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.

Søg stilling