Afdelingsleder

Ansøgningsfrist: 30-04-2024

På vegne af vores kunde, Knorr-Bremse, søger vi en erfaren og engageret afdelingsleder for Ordre Management & Planning, som vil få ansvar for hele kundeflowet og lede 14 stærke medarbejdere i Århus og København. Dette er en unik mulighed for dig, som trives med at skabe struktur og processer i et komplekst miljø. Du vil stå i spidsen for en nøgleafdeling med bred berøringsflade i organisationen og afgørende indflydelse på virksomhedens fortsatte succes.


 


Knorr-Bremse gennemgår en større transformation fra statslig til kommerciel virksomhed med ønske om internationalisering og vækst. Dette har blandt andet medført et behov for at opbygge, optimere og tilpasse processer inden for ordrehåndtering, planlægning og leverance, hvilket den kommende afdelingsleder, vil få det overordnede ansvar for.


 


Dine konkrete arbejdsopgaver kan sammenfattes til:


  • Effektivisering og strømlining af interne og eksterne processer samt order flows for at opnå en mere effektiv og velkoordineret arbejdsgang.
  • Systematisk overvågning af ordrer og kapaciteter med det formål at opretholde en optimal leveringskapacitet, hvilket inkluderer brugen af SAP samt tæt samarbejde med produktionen.
  • Kontinuerlig udvikling og styrkelse af teamets færdigheder og kompetencer gennem målrettet træning og opbygning af en stærk teamkultur.


 


Virksomheden er i gang med implementeringen af SAP, hvilket kræver betydelige ressourcer i forhold til aktiviteter som forandringsledelse og træning for at sikre en smidig og vellykket transformation. Som afdelingsleder i Planning & Order Management vil du referere direkte til Head of Supply Chain and Project Execution, Rasmus Østergaard og blive en integreret del af ledergruppen bestående af syv ledere.


 


Sympatisk og nærværende leder, som kan skabe struktur i kompleksitet og kaos


Vi forestiller os, at du enten har arbejdet med supply chain, planlægning, logistik eller ordrehåndtering igennem hele din karriere eller har en baggrund inden for supply chain og logistik. Vigtigst er dog, at du har mere end fem års ledelseserfaring og evnen til at skabe effektive og motiverede teams på tværs af geografiske placeringer. Det er afgørende, at du kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk, ligesom erfaring med SAP er et krav. Vi ser gerne, at du kommer fra en produktionsvirksomhed, hvor din praktiske indsigt giver dig forståelse for komplekse produkter og services.


 


Ordentlig og engageret leder med et stærkt drive for at skabe forandring


Vi søger en afdelingsleder, der kombinerer imødekommenhed og autoritet. I et dynamisk miljø med komplekse opgaver er det afgørende at have evnen til at identificere muligheder. Hvis du identificerer dig med en tilgang præget af nysgerrighed, engagement samt ønsket om at lære, så vil du passe ind i kulturen. Som en dygtig leder forventes det, at du håndterer konflikter og udfordringer med ro og beslutsomhed. Du vil påtage din ledelsesmæssige ansvarsområder og demonstrere integritet, tålmodighed og robusthed i dine handlinger. Desuden vil der være rejseaktivitet forbundet med stillingen, da teamet både er placeret i København og Århus.


 


Om Knorr-Bremse Rail Systems Denmark


Knorr-Bremse Rail Systems Denmark er nye i Danmark. De er startet med værksteder i København og Århus og har planer om at vokse. Knorr-Bremse Rail Systems Denmark er den globale markedsleder indenfor bremsesystemer og en ledende leverandør af andre sikkerhedskritiske systemer til tog og lastbiler. De bidrager til øget sikkerhed og energioptimering både på skinner og veje rundt om i verden. Flere end 30.000 medarbejder i mere end 30 lande bidrager med deres motivation og kompetencer til at skabe tilfredse kunder. De har gennem 115 år været innovative og skabt en af Tysklands mest fremgangsrige industrivirksomheder, og de arbejder indenfor de vigtigste globale megatrends: Urbanisering, bæredygtighed, digitalisering og mobilitet.


 


For mere information se desuden: https://www.knorr-bremse.com


 


Søg stillingen


Du søger stillingen ved at følge linket ”Søg stillingen” og indsende dit CV. Ansøgere vurderes løbende. Vi ser frem til at læse dit CV

Søg stilling