Application due: 31-10-2024
På vegne af vores kunde, Rödl & Partner Danmark, søger vi en kompetent statsautoriseret revisor. Stillingen giver dig en unik mulighed for at blive en del af en familieejet virksomhed med stærke internationale bånd og særdeles attraktive udviklingsmuligheder.
Et moderne og dynamisk revisionshus
Rödl & Partner Danmark er et moderne revisionshus der leverer revision, skatterådgivning og bogføringsassistance til små, mellemstore og store danske og udenlandske virksomheder med fokus på proaktivitet og høj service, hvor udgangspunktet tages i kunders behov og specifikke situation.
Med reference til Managing Partner, Gitte Henckel, får du ansvar for at administrere din egen kundeportefølje samt vedligeholde og udvikle professionelle kunderelationer i et stort, internationalt netværk.
I stillingen vil dine ansvarsområder inkludere:
- Revision, udvidet gennemgang og review af regnskaber og koncernregnskaber for regnskabsklasse B og C samt revisionspåtegning
- Rapportering til moderselskabsrevisor
- Udarbejdelse og opstilling af årsregnskaber
- Skattemæssig assistance, herunder rådgivning om skat og moms
- Køb og salg af virksomheder, due diligence
- Sparring og vidensdeling med kolleger
- Direkte kundekontakt og opbygning af langvarige kunderelationer
- VSO-regnskaber
Ambitiøs kandidat med solid erfaring indenfor revision
Du er uddannet statsautoriseret revisor, men hvornår du har afsluttet din eksamen er ikke vigtigt. Derudover behersker du dansk og engelsk flydende, både i skrift og tale. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også er i stand til at kommunikere på tysk. Vi forestiller os desuden, at du besidder solide IT-færdigheder, især i Excel, samt har erfaring med brugen af Caseware eller lignende system.
En forretningsorienteret holdspiller
På det personlige plan ser vi gerne, at du er analytisk, proaktiv og besidder evnen til at skabe relationer. Vigtigt er det, at du er en holdspiller og værdsætter det samarbejdsmiljø, der karakteriserer virksomheden. Derudover er det en fordel, hvis du er nysgerrig, har en vilje til at lære nyt samt at turde udfordre status quo.
Om Rödl & Partner Danmark
Rödl & Partner Danmark er et moderne revisionshus, som er en del af det internationale og dynamiske familieejedede virksomhed Rödl & Partner, grundlagt i Tyskland i 1977 af Dr. Bernd Rödl.
Rödl & Partner er repræsenteret i mere end 50 lande og har flere end 5500 ansatte siddende i over 100 kontorer i hele verdenen. Deres kundeportefølje består af danske og tyske kunder, som er både små, mellemstore og store virksomheder
Som en del af Rödl & Partner er du en integreret del af hele organisationen, hvor der er et dedikeret fokus på medarbejderne som individer. Virksomheden prioriterer individuelle aftaler og opfordrer til en balance mellem arbejde og fritid. Dette afspejles i praksis ved, at medarbejderne tilbydes en høj grad af fleksibilitet, herunder muligheden for at forfølge personlige interesser.
For mere information om virksomheden se desuden: https://www.roedl.dk/da/
Søg jobbet
Lyder ovenstående som noget for dig? Så hører vi meget gerne fra dig! Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg jobbet” i denne annonce og uploade dit CV. Vi behandler ansøgning løbende og glæder os til at høre fra dig.
Apply for position